12 Nye Videoer

Så er der lagt 12 nye videoer på sitet. Samtlige er fra Milasa’s koncert fra 15.02.08 på Det Russiske Kulturcenter i København. En lille superhyggelig intimkoncert hvor samtlige fremmødte havde en rigtig god og inspirerende aften.

Milasa’s repertoire var en perfekt blanding af nyt, gammelt, Russisk og Engelsk materiale. Hun sang og spillede fortrinsvis sine egne tekster og musik, men der var også fortolkninger af velkendte Amerikanske og Russiske numre. Alt i alt fik alle rigtig meget ud af aftenen. De herboende Russere oplevede både et nostalgisk tilbageblik i Russisk populær musik, og fik også lov at opleve masser af Milasa’s egen musik, da hun i to en halv time sang sig lige ind i hjertet på samtlige gæster. 

De danske gæster fik også meget ud af aftenen. Ud over at vi fik os et indblik i Russisk musikkultur, så fik vi også lov til at synge med på Engelsksprogede sange som bl.a. Lady Madonna, Smoke On The Water, Wish You Were Here, Annie’s Song og så selvfølgelig Milasas nyeste nummer på Engelsk: “Angel”.

Tusind tak til alle de fremmødte for en super hyggelig koncert og afterparty. Vi glæder os til at gentage succesen i nærmeste fremtid.